København ville markere 80-året for oprøret mod nazisterne. Men festen er endt med ingenting

Det skulle have været en markering af nazisternes overgreb mod københavnerne under den store folkestrejke i København i sommeren 1944. I stedet er det endt med ingenting. Dermed får københavnerne alligevel ikke lejlighed til at markere 80-året for den folkelige opstand mod den tyske besættelsesmagt, der alene på Vesterbro kostede 21 københavnere livet. Det, der skulle have været en markering af folkestrejken, har blandt andet udviklet sig til en diskussion om penge, en »ophavsretlig tvist« og en beskyldning om at »holde de faldne som gidsler«. Forløbet bliver beskrevet som »enormt pinligt«. Særligt spørgsmålet om ophavsret er afgørende for, at projektet ikke bliver til noget. Mangler ord De involverede parter beklager alle over for Berlingske, at det ikke er lykkedes at få lagt 21 mindefliser rundtomkring på Vesterbro. Fliserne skulle have markeret de steder på Vesterbro, hvor københavnere blev dræbt under folkestrejken fra 30. juni til 5. juli 1944, da byen talte tysken midt imod med besked om, at »Istedgade overgiver sig aldrig«. En folkestrejke, der umiddelbart blev udløst, da den tyske besættelsesmagt indførte spærretid. I en uges tid var der folkelige protester i byen med alt fra barrikader og bål i gaderne til strejker og væbnet kamp mod tyskerne og deres håndgangne danske mænd, og skønsmæssigt 100 københavnere blev dræbt. Til gengæld er parterne ikke enige om, hvem der har ansvaret for, at projektet ikke er blevet til noget. »Jeg har ikke ord for, hvor ærgerligt jeg synes, det er,« lyder det fra politikeren, der i efteråret 2023 var »pennefører« på et forslag om, at de i Københavns Kommune i sommeren 2024 skulle markere begivenheden. »Det er historieformidling, der – i hvert fald for nu – er gået tabt eller ikke bliver til virkelighed, og det er da noget rod,« siger Enhedslistens gruppeforperson Frederik W. Kronborg. Politisk enighed Ifølge Frederik W. Kronborg har der fra begyndelsen været politisk enighed om projektet, der havde et budget på cirka 700.000 kroner samt et efterfølgende årligt vedligehold på cirka 40.000 kroner. Kommunen henvendte sig i første omgang til Frihedsmuseet for at få hjælp til arbejdet med at finde ud af, præcis hvem ofrene i sommeren 1944 var, og præcis hvor på Vesterbro de døde. Det endte dog med, at kommunen indledte et samarbejde med Foreningen Stjerne Radio, der på adressen Istedgade 31 driver et gademuseum, hvor der i butiksvinduerne er forskellige udstillinger fra krigens tid. Et samarbejde »om levering af de nødvendige data til mindefliserne«. Såvel Teknik- og Miljøforvaltningen som Kultur- og Fritidsforvaltningen deltog i projektet, mens kommunens Rådet for Visuel Kunst skulle finde en kunstner, der mod betaling skulle udforme mindeflisernes »kunstneriske udtryk«. »Stendødt« Konservativt medlem af Kultur- og Fritidsudvalget Niels Peder Ravn har været meget engageret i projektet. Et projekt, han fra begyndelsen var meget begejstret for. Men som ifølge ham i dag er »stendødt«. Politikerne i såvel Teknik- og Miljøudvalget som Kultur- og Fritidsudvalget har netop valgt at droppe støtten til projektet. For begge forvaltninger er argumentet det samme: »Forvaltningernes vurdering er, at det ikke er muligt at gå videre med realiseringen af projektet med det nuværende kunstneriske udtryk, idet kommunen ikke bør iværksætte et projekt, hvor der er en kendt ophavsretlig tvist,« lyder det. Et spørgsmål om penge Ifølge Niels Peder Ravn har Stjerne Radio været »meget nidkær« og må derfor bære deres del af ansvaret for, at projektet ikke bliver til noget. Han mener, at Stjerne Radio har stillet for mange betingelser og for mange krav til udformningen af projektet. Om det så er, hvordan fliserne skulle se ud, hvordan og hvor de skulle ligge eller teksten og typografien på dem. »Man kan som en lille forening ikke sidde og detailstyre, hvordan byrummet skal se ud,« siger han. Men er det ikke pinligt for kommunen, at projektet ikke bliver til noget? »Nej,« lyder det fra Niels Peder Ravn. Meldingen er nogenlunde den samme fra Frederik W. Kronborg. Han kalder det »fedt, at Stjerne Radio er kommet med input«, men understreger, at det er op til de politiske beslutningstagere at træffe den endelige beslutning i et projekt som det med de 21 mindefliser. Niels Peder Ravn undrer sig ikke mindst over, at Stjerne Radio bad kommunen om 119.500 kroner for arbejdet med at identificere ikke alene de faldne på Vesterbro under folkestrejken i 1944, men alle de indtil videre 104 ofre for nazisterne fra 1943-1945 på Vesterbro. »Ja, de skal have penge for at finde data. Men 119.500 kroner? Det er lidt, som om de som forening er endt med at holde de faldne som gidsler for at prøve at få nogle penge ud af kommunen,« siger han. Frederik W. Kronborg medgiver, at »det kan være svært at sætte pris på arkivarbejde«. »Men jeg er overrasket over, hvor mange penge de skulle have for at levere oplysningerne,« tilføjer han. One size fits all Historiker og bestyrelsesmedlem Thomas Warburg bekræfter på vegne af Stjerne Radio over for Berlingske, at projektet med at mindes de døde under folkestrejken er et kommunalt projekt. Stjerne Radios opgave har alene været at »levere data« om de faldne. »Men vi har ikke kunnet lade være med at rådgive,« siger han og beskriver, hvordan Stjerne Radio blandt meget andet er kommet med forslag til, hvad der præcis skulle stå af individuelle tekster på de enkelte fliser. »Nogle blev ramt af kugler, andre blev såret og døde senere,« fortæller han: »Man kan ikke bare lave en one size fits all, sådan som der var lagt op til.« Disrespekt I løbet af foråret 2024 meddelte Stjerne Radio kommunen en række betingelser for »overdragelse af persondata« om de faldne. Blandt andet, at Stjerne Radio skulle anvise placering »in situ« af de enkelte mindefliser, og at foreningens »korrekte individuelle fliseindskrift anvendes ved en realisering af mindefliserne«. Stjerne Radio forlangte også at blive krediteret på fliser med persondata. I begyndte at stille betingelser for at udlevere persondata, er det ikke det samme som at blande sig? »Vi har været vores leverandørrolle meget bevidst,« siger han: »Forvaltningen ville bare lægge fliser ud, som folk så kunne vade på i disrespekt. Det sagde vi nej til. Vi interesserede os også for, hvordan fliserne skulle ligge, og hvordan de skulle vende. Vi har en stor viden, som det bare har været svært at komme igennem til kommunen med.« Ifølge Thomas Warburg har Stjerne Radio »erfaring og viden« med formidling i et byrum som det på Vesterbro. »Vores data skal jo pakkes ind i noget. Vi ville gerne være med til, at den indpakning blev så god som muligt. Det ville have været så ærgerligt, hvis det ikke var blevet formidlet retvisende,« siger han: »Vi havde håbet, at kommunen kunne forstå vores tanker.« »Ufornuftigt« Ifølge Niels Peder Ravn er der »en grænse for, hvor nidkær man kan være«. »De havde nogle gode ideer, men på et tidspunkt skulle de have sagt, at nu tager andre over,« mener han. Frederik W. Kronborg medgiver, at »kommunen også har et ansvar«. Eksempelvis har der ikke været lang tid til at realisere projektet. Men han mener også, at Stjerne Radio har »opført sig ufornuftigt«. Blandt andet på grund af den ophavsretlige tvist, der ifølge kommunen er opstået mellem kunstneren Mille Kalsmose og Stjerne Radio. Således mener Stjerne Radio ifølge Thomas Warburg, at hun »en til en« har kopieret et udkast til en mindeflise tegnet af et medlem af Stjerne Radios bestyrelse. Hun blev af Rådet for Visuel Kunst efter en konkurrence med en anden kunstner valgt til at komme med et bud på, hvordan en mindeflise kunne tage sig ud. Hun fik 10.000 kroner for opgaven. Thomas Warburg understreger, at der »ikke er et civilt søgsmål« mod kunstneren, og tilføjer, at Stjerne Radio forgæves har forsøgt at komme i dialog med hende. »Det sidste, vi ønsker, er domstolene. Vi vil hellere i dialog med Mille Kalsmose, men hun har ikke ønsket dialog med os,« siger han. Ifølge Berlingskes oplysninger har Mille Kalsmose »trukket sig« fra projektet. Berlingske har været i kontakt med kunstneren, men det er ikke lykkedes at få hendes udlægning af sagen. Køb af data Endelig er der de 119.500 kroner, der af Niels Peder Ravn bliver beskrevet som en slags gidseltagning af de døde fra 1944, mens Frederik W. Kronborg nøjes med at være »overrasket« over beløbet. Thomas Warburg henviser til, at Stjerne Radio som alle andre skal have penge for at udføre et stykke arbejde for kommunen. Hvilket Teknik- og Miljøforvaltningen da også anerkendte i en mail fra maj i år. Kommunen »vil gerne kunne købe adgang til … data om de op mod 20/22 enkelte faldne, det vil sige navne, datoer og lokationer for de faldne«, hedder det. Thomas Warburg skønner, at foreningen har udført arbejde svarende til en løn på cirka 350 kroner i timen. »Det er et stort arbejde, og 350 kroner i timen for et stykke akademisk arbejde er meget lavt,« mener han. Han afviser, at det er udtryk for gidseltagning at sende en regning på små 120.000 kroner, sådan som Niels Peder Ravn siger. »Nej, vi skal som alle andre have penge for vores arbejde,« fastslår han. Giver ikke op Ifølge Thomas Warburg er det ikke bare »enormt ærgerligt«, men også »enormt pinligt«, at markeringen ikke er blevet til noget. Det handler nemlig om meget mere end en »forvikling mellem Stjerne Radio og Niels Peder Ravn«. »Der er«, som han siger, »noget meget større på spil«. I har også et ansvar, ikke? »Ja, vi holdt fast i vores faglige indsigt, som kommunen og nogle politikere måske har haft lidt svært ved at forstå,« siger han. Omvendt er han enig med både Niels Peder Ravn og Frederik W. Kronborg i, at der på et eller andet tidspunkt kommer et eller flere mindesmærker for de faldne under folkestrejken. Men Niels Peder Ravn understreger, at »skal det være med Stjerne Radio igen, skal det være på andre præmisser«. Frederik W. Kronborg noterer, at det i 2025 er 80-året for befrielsen. »Jeg håber virkelig ikke, det er slut,« siger han. Så du arbejder på et eller andet? »Ja, jeg har ikke opgivet. Det kunne være noget mere bydækkende.« https://www.berlingske.dk/metropol/koebenhavn-ville-markere-80-aaret-for-oproeret-mod-nazisterne-men-festen